Kalundborg Firma og Familiesport
c/o Trøjeløkkevej 4
4400
Kalundborg
formand@kalundborgfirmasport.dk
CVR-nr. 72864212
I det følgende benævnt Leverandøren.
____________________________________________________________
BETINGELSER & VILKÅR
Nedenstående betingelser gælder for alle ydelser leveret af Leverandøren, til danske kunder.
Betingelserne er gældende for Leverandørens ydelser, med mindre disse leveres af anden arrangør.
Såfremt Leverandøren alene er formidler for arrangøren, vil det fremgå af bestillingssiden, hvem
der er arrangøren og hvem Kunden reelt indgår aftale med. Det bemærkes at arrangøren kan have
andre betingelser end Leverandørens.
AFTALEINDGÅELSE
Endelig aftale mellem kunden og Leverandøren anses for indgået, når kundens ordre er modtaget på
Leverandørens server. Leverandøren sender snarest muligt en ordrebekræftelse i form af faktura pr.
e-mail med oplysninger om ordrenummer, kundens navn og adresse, betalingsmåde samt en
oversigt over de bestilte ydelser.
BEKRÆFTELSE
Den af Leverandøren fremsendte faktura kan af kunden betragtes som værende en bekræftelse.
YDELSER
Leverandøren tilbyder både ikke fysiske vare i form af tjenesteydelser og fysiske varer. Der gælder
forskellige betingelser for disse jf. nedenstående.
Særlige vilkår for skolemedlemskab og medlemskab for arbejdspladser
Et skolemedlemskab eller medlemskab for arbejdspladser er et kollektivt medlemskab af
Leverandøren. Medlemskabet omfatter alle skolens elever eller virksomhedens medarbejdere, som
herefter registreres som medlemmer af Leverandøren.
Medlemskabet tegnes for ét år ad gangen og fornyes automatisk, medmindre det skriftligt opsiges
senest 1 måned før periodens udløb.
Prisen for medlemskabet afhænger af det oplyste antal elever/medarbejdere. Virksomheden/skolen
er ansvarlig for at oplyse korrekte data om antal, alder og køn. Ændres antallet væsentligt i
medlemsperioden, kan prisen reguleres med 1 måneds skriftligt varsel.
Medlemskabet giver adgang til en række aktiviteter og ydelser udbudt af Leverandøren og af Dansk
Firmaidræt. Der henvises til det produktark, der aftales mellem parterne ved medlemskabets
oprettelse. Indholdet i produktpakken kan ændres fra år til år.
Ved køb af medlemskabet behandles de oplyste medlemsdata i overensstemmelse med
Leverandørens privatlivspolitik.
PRISER
Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme
prisændringer. Alle angivne priser er inklusive 25% moms, dog bemærkes det, at eksempelvis
»startgebyr« er momsfri jf. dansk lovgivning om momsfritagelse af amatøridræt.
Der tages forbehold for prisfejl på hjemmesiden.
BIYDELSER OG TILGIFT
Såfremt der er tilvalgt biydelser til hovedydelsen, vil værdien af disse, klart og tydeligt fremgå af
Leverandørens hjemmeside. Såfremt biydelsen ikke repræsenterer en egentlig værdi, vil det fremgå
heraf og varen vil betragtes som værende en markedsføringsmæssig tilgift. Betaling for biydelser vil
ske samtidig med betaling for hovedydelsen.
Såfremt der medfølger tilgift i aftalen med Leverandøren, er disse ej omfattet af fortrydelsesret og
er alene en accessorisk ydelse tilknyttet hovedleverancen. Der tages forbehold for leverandørsvigt,
udgået modeller, begrænset lager m.v.
FYSISKE VARER
Ved køb af fysiske varer, fremgår leveringstiden af Faktura. Det følger af Købelovens regler, at der
følger 24 måneders reklamationsret. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen
ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Reklamationen skal ske rettidigt og uden ugrundet ophold. Der refunderes rimelige dokumenterede
fragtomkostninger.
DOKUMENTATION
Kunden opfordres til at udskrive ordrebekræftelsen umiddelbart efter modtagelsen, idet denne skal
fremvises ved reklamation. Der fremsendes ikke en papirbaseret faktura.
BETALINGSVILKÅR- OG MULIGHEDER
Betaling kan ske med følgende betalingskort: Dankort, Visa, Mastercard
Betaling med betalingskort, sker ved bestilling.
Leverandørens betalingsløsning er baseret på SSL-standarden, hvilket betyder, at de oplysninger,
som afgives i forbindelse med betalingstransaktionen beskyttes ved hjælp af kryptering.
Såfremt det er muligt at betale ved Faktura, fremgår det klart og tydeligt på hjemmesiden og
betaling skal ske jf. betalingsbetingelser på Faktura.
ORIENTERING
Hvis der sker ændringer i den bestilte ydelse, underretter Leverandøren snarest muligt kunden
herom pr. e-mail.
FORTRYDELSE OG AFLYSNING MM.
Aftaler om kurser, møder, workshops, og andre af Leverandørens ydelser er bindende, når kundens
ordre er modtaget på Leverandørens server. Er købet sket på nettet, og er kunden forbruger, har
kunden dog 14 dages fortrydelsesret fra aftaletidspunktet, jf. Forbrugeraftaleloven.
Når en eventuel 14 dages fortrydelsesfrist er udløbet, se 1. afsnit, kan kunden aflyse et kursus mm.
indtil 30 dage før planlagt startdato mod en reduktion på 50% af den aftalte pris for den ydelse, som
Leverandøren leverer. Aflyses et kursus mm. under 30 dage før den aftalte startdato, uanset årsag,
vil Leverandøren opkræve det fulde aftalte beløb til betaling. Eventuelle udgifter til transport og
materiale, som er indeholdt i den aftalte pris, men som ikke skal afholdes af Leverandøren som
følge af aflysningen, fratrækkes af Leverandøren.
Kunden har endvidere ret til udskydelse af startdatoen for ydelsen i maksimalt tre måneder, uanset
årsag. Indledes kurset mm. ikke indenfor tre måneder som følge af kundens forhold, kan
Leverandøren opkræve det fulde aftalte beløb til betaling. Retten til udskydelse kan ikke
kombineres med retten til aflysning, jfr. forrige afsnit.
Det enkelte kursusforløb mm. skal gennemføres i sin helhed og afsluttes inden for det aftalte
tidsrum, medmindre parterne aftaler noget andet, eller dette ikke er muligt som følge af en force
majeure begivenhed, se nedenfor.
Særligt i tilfælde af force majeure, herunder epidemi, gælder følgende:
Kundens aflysning eller ønske om udskydelse af startdatoen for en ydelse kan ske uanset årsag,
herunder force majeure, i overensstemmelse med vilkårene i 2. og 3. afsnit ovenfor. Leverandøren
kan uden ansvar aflyse eller udskyde en ydelse i tilfælde af COVID-19 eller anden force majeure
begivenhed.
Hvis en force majeure begivenhed fører til, at et påbegyndt kursus eller en anden ydelse ikke kan
gennemføres helt eller delvist, aftaler parterne i samråd et nyt tidsrum for gennemførelse af kurset
mm. Hvis ydelsen ikke kan genoptages indenfor få uger efter beslutningen om at indstille ydelsen
på grund af en force majeure begivenhed, bortfalder den resterende del af ydelsen, og Leverandøren
og kunden stilles som ved en aflysning af ydelsen 30 dage før den aftalte startdato, jfr. 2. afsnit
ovenfor.
Vedrører fortrydelsen køb af varer, der er omfattet af fortrydelsesretten jf. Forbrugeraftaleloven,
omfatter Fortrydelsesretten dog alene købet af disse varer, hvortil der er sket betaling. Det
bemærkes endvidere at fortrydelsesretten ikke omfatter specialfremstillede varer, kost eller andre let
fordærvelige varer. Fortrydelsesretten er betinget af, at varen returneres i væsentlig samme stand og
mængde som ved modtagelsen. Fortrydelsesretten gælder dog tillige, hvis varen er beskadiget eller
forringet inden tilbageleveringen og kunden kan påvise, at dette ikke skyldes forsømmelse eller
uagtsomhed fra kundens side. Tilbagelevering skal ske på leverandørens nævnte adresse, eller ved
at indlevere varen på posthuset til forsendelse til denne adresse, senest 14 dage efter kundens
modtagelse af varen.
Varer, der returneres, skal ledsages af faktura eller lignende dokumentation i original eller kopi.
Kunden afholder selv forsendelsesomkostningerne i forbindelse med varens returnering, dette
gælder også for så vidt angår uafhentede varer hos transportøren.
Henvendelser vedrørende fortrydelsesretten eller returnering kan ske til Foreningen.
REKLAMATIONSRET
Kunden kan ikke påberåbe sig fejl eller mangler, der viser sig 2 år efter ydelsens levering.
Eventuelle fejl eller mangler ved det modtagne skal påberåbes hurtigst muligt, efter at denne blev
konstateret eller burde have været konstateret.
LEVERANDØRENS PLIGTER
Leverandøren indestår for, at den bestilte ydelse vil blive udført på professionel og faglig forsvarlig
måde, men giver ingen garanti for, at ydelsen vil føre til et bestemt resultat for kunden.
Ydelsen udføres i henhold til informationerne i kundens ordre samt eventuelle andre informationer
modtaget fra kunden vedrørende den bestilte ydelse. Leverandøren påtager sig ikke noget ansvar for
fejl eller mangler i ydelsen, som skyldes indholdet af informationer modtaget fra kunden.
Leverandøren påtager sig ikke noget ansvar over for kunden, ud over hvad der fremgår af
ovennævnte og præceptiv lovgivning. Leverandøren kan således i intet tilfælde gøres ansvarlig for
indirekte tab eller følgeskader.
Det bemærkes, at ændring af løberute eller distance ikke betragtes som værende væsentlig fejl eller
mangel.
PERSONDATA
Leverandøren indhenter personoplysninger om kunden, når denne bestiller eller tilmelder sig et
produkt eller en ydelse udbudt af Leverandøren, herunder nyhedsbreve. Oplysningerne benyttes til
at gennemføre den service, de er indhentet i forbindelse med. Desuden bruges oplysningerne til at
målrette Leverandørens tilbud til kunden.
Leverandøren registrerer alene de oplysninger, kunden indtaster og aldrig uden, at kunden selv har
givet Leverandørens sine oplysninger ved registrering.
Leverandøren indsamler udelukkende personoplysninger, såfremt kunden giver sit udtrykkelige
samtykke hertil. Dette gælder også fotos, filmoptagelser, lydfiler og interviews af Kunden,
medmindre der er tale om situationsbilleder mm. af Kunden og andre deltagere i en af
Leverandørens aktiviteter, hvor formålet alene er at afbilde en situation.
Leverandøren behandler kundens personoplysninger fortroligt i overensstemmelse med gældende
dansk lovgivning, herunder Persondataloven. Såfremt kunden har givet sit udtrykkelige samtykke
hertil, kan Leverandøren benytte kundens oplysninger til markedsføringsmæssige formål, herunder
sende nyhedsbreve pr. e-mail eller andre kanaler til kunden med information om Leverandørens
eller en lokal firmaidrætsforenings produkter og ydelser samt tilbud fra Leverandørens
samarbejdspartnere og sponsorer. Kunden kan når som helst via kontakt til foreningen, eller ved at
afkrydse den relevante boks i nyhedsbrevet frabede sig at modtage sådanne henvendelser fremover.
Kundens personoplysninger vil på intet tidspunkt blive videregivet til tredjemand uden kundens
forudgående udtrykkelige samtykke.
Leverandøren sikrer, at opbevaringen af kundens personoplysninger sker sikkert og fortroligt i
overensstemmelse med gældende lovgivning. Kundens personoplysninger lagres i en database og
vil blive slettet, når de ikke længere opfylder det formål, de blev indhentet til og i henhold til
gældende lovgivning.
Leverandøren forbeholder sig retten til at ændre nærværende retningslinjer samt procedurer for
behandling og opbevaring af kundens personoplysninger i overensstemmelse med gældende
lovgivning. I så fald vil kunden blive informeret herom og få mulighed for at slette eller
tilbagekalde sine oplysninger.
Kunden har til enhver tid ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret i Leverandørens
database. Hvis oplysningerne er urigtige eller vildledende, har kunden til enhver tid ret til at få dem
berigtiget, slettet eller blokeret, ligesom kunden til enhver tid kan tilbagekalde sit samtykke.
Kunden kan til enhver tid gøre indsigelse mod registreringen af sine personoplysninger i
Leverandørens database ved at henvende sig til Foreningen.
Endvidere kan kunden til enhver tid påklage behandlingen af sine personoplysninger til
Leverandøren eller indgive en klage til Datatilsynet.
Leverandøren er dataansvarlig. Kontaktoplysninger:
Dataansvarliges navn: Anders Peter Jensen
Foreningens navn: Kalundborg Firma og Familie Sport
Adresse: c/o Trøjeløkkevej 4
Post nr.: 4400
By: Kalundborg
E-mail: formand@kalundborgfirmasport.dk
CVR-nr.: 72864212
FOTOS
Alle fotos, som arrangørerne benytter såvel online som på trykt materiale, herunder på
hjemmesider, sociale medier, er underlagt ophavsret og må på ingen måde anvendes med
markedsførings- eller kommercielt formål uden aftale.
De officielle pressefotos, som stilles til rådighed i mediepakken, må anvendes frit i forbindelse med
omtale af Leverandørens arrangement. For tilladelse til brug af fotos, kontakt venligst arrangøren.
FORBEHOLD FOR TRYKFEJL M.V.
Leverandøren tager forbehold for trykfejl, moms- og afgiftsændringer samt forsinket eller
mangelfuld levering, som følge af force majeure begivenheder. Der tages forbehold for eventuelle
fejl og mangler i priser samt arrangementsbeskrivelser såvel online, som på trykt materiale. Al
information offentliggøres altid med forbehold for ændringer.
Leverandøren forbeholder sig ret til at annullere udstedte billetter mod tilbagebetaling af købesum.
Kreditkortgebyr refunderes ikke ved aflysning.
Leverandøren er alene ansvarlig for Købers eventuelle direkte tab, såfremt ansvar foreligger efter
dansk rets almindelige regler. Leverandørens ansvar er i sådanne tilfælde begrænset til det betalte
gebyr.
ANSVAR
Deltagere bekræfter ved tilmelding, at de er indforstået med, at deltagelse sker på eget ansvar, og at
hverken arrangøren, partnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader, deltageren pådrager
sig selv eller andre under arrangementet, og som ikke kan tilskrives Leverandøren eller dennes
arrangør. Deltagere under 18 år bekræfter desuden, at forældre eller værge har givet accept til den
mindreåriges deltagelse.
Kunden er selv ansvarlig for at tegne behørig ulykkesforsikring, før deltagelse i arrangementer.
En event betragtes som aflyst, hvis arrangementet slet ikke gennemføres. Ændringer i ruter,
distancer, dato, delvis gennemførelse af arrangementet m.v. er således ikke en aflysning, og
pengene refunderes ikke. Læs dog informationen om arrangementet.
Det bemærkes særskilt, at det ifølge "Lov (2007-05-23 nr. 458) om videresalg af billetter til kulturog
idrætsarrangementer", er forbudt at søge opnået fortjeneste gennem videresalg.
Leverandøren forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for
dette website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret, om der er sket ændringer.
LINKS
Nets
http://www.nets.eu/dk-da/Pages/default.aspx
Foreningen for Dansk Internet Handel
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Forbrug.dk
Følg med i vores nyhedsbrev, og hold dig opdateret på alle vores sjove og fede aktiviteter i løbet af året 🎳🎾🏅